Wednesday, June 27, 2007

Kolde fødder!

uha ja!
for det er godt nok slet ikke sommer her i min lille landsby!


....men det er slet ikke som sådan jeg mener det!
Annepigen er såmænd så småt ved at få kolde fødder!!!
Indtil nu har hun været glad og positiv omkring det at skulle flytte og dermed også flytte skole!
Jeg ved at det er 100% helt naturligt og at der ikke er mere i det end noget usikkerhed og tristhed over ikke at skulle være hos de gode gamle kammerater!
-Det forstår jeg SÅ godt!!!

Men alligevel er det en ubehagelig følelse! -at skulle tvinge sit barn ud i dette... bare fordi!
Og på den anden side ved jeg jo også at man lige netop bliver stærk af sådanne oplevelser i livet (i begrænsede mængder).... Hun har bare ALID kunnet færdes i meget kendte omgivelser!....

Så da hun for en halv time siden sagde at hun ikke "havde tid idag" til at være med til at skrive et "god sommerferiebrev til de nye klassekammerater"........ ja så stak det altså! -lige der i hjertet!

Saturday, June 23, 2007

dryp dryp...

der kommer mistænkelige lyde fra udestuen....
orker næsten ikke at gå derud... ved jo næsten godt hvad det er! øv!

...... well.....!
Men det er jo ikke mit hus! ;o)

Friday, June 22, 2007

Sjælen med!?

Frøkenhat spørger i sidste indlæg: "Hvordan har sjælen det med projektet?"
Og det glemte jeg jo helt at fortælle.....selvom det faktisk er det vigtigste af det hele!
For, for første gang nogensinde går alt, alt, ALT op i den smukkeste enhed!
-Vi har pengene, kvit og frit stående på en konto...ingen handel ingen gæld!
-Vi har tiden! sommerferie!, så bliver jeg skidtmas af hormonerne, eller umulig, går det osse!
-Dennis er vild i varmen! -synes det er spændende! og er overbevist om at han blir´far igen!
-Jeg er vild i varmen! -lidt mere realistisk end Dennis...men drømmen er klar og lyserød!
-Anne er sågår vild i varmen! -har sagt at hun vil spare sammen til sygehushjælp!!!! (Vi har nu alligevel valgt at gøre det bag ryggen på hende...tror jeg nok)
-Det passer med at jeg starter nedregulering inden vi flytter! -så kan jeg gå og smiffe i tiden i min svigermors hus (understreger...hun er IKKE hjemme ;o) )
og 3 dage efter vi er flyttet ind starter opturen....måske, det vides jo ikke 100% -men ihvertfald ikke før...
3 dage efter jeg har fået startet Anne i den nye skole skal der forhåbentligt æg ud! og så skal der forhåbentligt også et op! -og ja.... så har jeg 1½ uge at gå hjemme og ruge mig fuldstændig lam i roen i ;o)

Det er perfekt! -Ikke stressende! -men dejligt med noget der får tiden til at gå godt!

Thursday, June 21, 2007

IVF 1 -de indledende øvelser!

SÅ! for filan!
Nu har jeg meldt mig til IVF hos Maigaard.
Egentlig var det planen at skulle rundt og tale med de 3 forskellige klinikker der var i Århus... men altså man har jo nettet, og det er jo stort set det samme de tilbyder.
Og eftersom jeg har valgt ØKO-IVF fra, så var det jo hovedsageligt et spørgsmål om kemi og sådan... Og altså jeg har hørt så meget godt om Maigaard, de har svaret pænt og hurtigt på mine mails, været søde at tale med i telefon osv. -og så tiltaler det mig at dette udelukkende er en fertilitetsklinik... altså ikke en afdeling på et privat hospital eller noget...
Så jeg valgte... hjemmefra i sofaen!
Skal til opstartssamtale og scanning på 21 dagen, tadaaaaa, altså i dette tilfælde mandag d. 9/7.

To do-listen indtil da:
1. Hente journal på sygehuset i Randers.
2. Sætte bortrejst mand ind i planerne ;o)

Tuesday, June 19, 2007

Græsenke!

Åh Snøft!
I Lørdags tog min mand afsted, med kursen mod Grækenland!
-der skal han holde "ferie" med 7 gutter, i alderen 16-19 år, fra en døgnintitutuion som han (min mand) arbejder sådan lidt freelance på ;o) .
Det er virkelig en fed chance han der har fået, ikke mindst for en oplevelse, men også ifht. til karriere, da det er det felt han brænder for at arbejde inden for. Desuden er det også på denne institution han skal have sit sidste praktikophold på, om et par måneder, så det er jo alletiders at han lærer drengene at kende under disse skønne forhold, og også får rig mulighed for at få sat den berømte skelpæl ;o)

Ak ja!!! -men her tilbage er vi så, tøsen og jeg!
og vi saaaaaaaaaaaavner ham!
Jeg har brugt det meste af dagen på at have lidt ondt af mig selv! -altså 14 dage!!!!! det er dælme lang tid!!! (hold op hvor bruger jeg mange udråbstegn)

Men på med happy face!
-det er jo super godt altsammen, og sikkert også pisse sundt og alt muligt (wawawaaah!)


10. GODE ting ved at være græsenke i 14 dage:
  1. Jeg læser til eksamen...og det er fjong at være et´forstyrrende element mindre ;o)
  2. Jeg har fuld rådighed over bilen 24 timer i døgnet
  3. Jeg bestemmer egenrådigt over fjernbetjeningen efter 19.30 (well....vi har så to kanaler at zappe imellem...så)
  4. Ingen brokker sig over at jeg glemmer at slukke lyset på badeværelset.
  5. Kærligheds-savne-smsérne!!!
  6. Jeg har ALT det varme vand for mig selv i brusebadet om morgenen
  7. Jeg kan drikke af mælkekartonen (yep! det er klamt, men det hører sig til når man er alene hjemme!)
  8. Jeg kan tilfredsstille min datter med koldskål m. hindbær 3 aftner i træk!
  9. Jeg kan ligge i ske med min datter! (det ser hun som en suveræn bonus!)
  10. . øøøøøøh.... nu er der kun 11 dage igen...."Kun"!?

Monday, June 18, 2007

Little Sucker!


Hils på vores nye familiemedlem!

Egentlig havde vi en fin stærk GERNI-støvsuger...sådan en uden pose der kan klare alt!.... Men den er KÆMPE! -ja nærmest stor som en olietønde! -og altså på mit fine nye plankegulv (i mit nye hus) der kan jeg jo ikke have sådan et skrummel skramlende rundt og ridse på gulvet....veeeel?!

Desuden er sugevnen ikke hvad den har været...! Mange mange millioner af små hundehår har vidst gjort sit!


Så i den kære Blå avis fandt vi en støvsuger...ganske ny og fin... lille og fix, med store stabile bløde hjul! -og justerbart ergonomisk skaft (jojo, man er vel en anelse skadet)
En Phillips-bandit ! -er den lige fræk, eller hva!!!?

Jeg har døbt den Little Sucker!
-for den suuuuger -som en drøm!
Tror jeg vil sove med den i nat ;o)


P.S. Købte den i øvrigt af en meget ung autonomlignende fyr.... -Bofællesskabet havde fået den som en slags indflyttergave...men en havde en støvsuger i forvejen, og den var jo god nok...og den her nye ville de nok kunne få flere penge for :oD
Haha! Så husk! hvis du giver din autonome nevø en støvsuger i indflyttergave, så sælger han den nok til en østjydsk husmor -til SPOTPRIS! haha!

P.P.S ik i øvrigt også 4 poser og 3 flasker rengøringsmiddel med i købet ;o)

Thursday, June 14, 2007

Hvis du

skulle til sådan en komsammen-ting, fx. i dit barns børnehave/skoleklasse, en helt almindelig torsdag eftermiddag/aften og der i invitationen stod at du skulle have en ret med til at stille på et fælles ta´selv-bord ..... hvad ville du så tage med?

Takket være

Dette tryllemiddel er jeg slet ikke så bleg som jeg normalt er på denne tid af året!
Normalt har jeg enormt dårlig erfaring med selvbrunende cremer!!! -men den her kan selv jeg finde ud af at bruge uden a blive orange, få "beskidte" hænder eller plamager...

effekten er meget lille, men hvis man rigtig vil gå til den kan mana jo bare smøre det oftere... jeg supplerer også op med naturlig sol...dog i moderate mængder, med solcreme osv.


Så jeg er vældig tilfreds! -den skal helt sikkert bo i mit badeværelsesskab fra nu af!


P.S. jeg får ikke procenter!

Wednesday, June 13, 2007

øøøargh!

så kørte den der reklame lige igen over skærmen"her er Ole (eller hva f.... han hedder) -han er glad, for han har fået sit s-e-x-liv tilbage....bla bla"

Anne: "Hva´er s-e-x-liv?"
Mor: "Øøøøh"
hun kigger insisterende....
mor: "de siger at han kan bolle med sin kone igen!
"Anne: "Ad!".
........
Anne: "Hvorfor kunne han ikke det før?"
Mor: "aargh -det siger de jo ikke noget om!"

skide reklamer! :o)

Tuesday, June 12, 2007

Regndans!


Kom regn!

Min stakkels datter har HØFEBER!!!
-det er så synd! -hun får en pille, first thing in the morning.... næsespray og øjendråber ad libitum!

Og alligevel hjælper det ikke optimalt! -men græsset er vidst også alvorligt slemt lige pt.
ÆV!

Har lige talt med lægen...vi prøver andre piller.... men når man er en lille 25kg. spirrevip er det ikke nemt at finde "hårde sager" som hun må få... så nu prøver vi Zyrteg....og næsespray og øjendråber!
Overvejer kraftigt, omend det er noget besværligt, at få hende vaccineret til næste år! -nogen erfaringer? ? ?

Saturday, June 9, 2007

Liiiige om lidt!


-er bare ikke helt godt nok når vi taler om det med solcreme-indsmøring....-nej!
Heldigvis er det kun et svagt rosa skær der hviler på mine skuldre...
Og nu er jeg gået ind og har påført mig 2 gange faktor 20... altså to gange forståes, og det har fået lov til at tørre ind mens frokost blev fortærret (her foran skærmen)

Og selvom det allerbedste nok ville være at blive inde til efter 15-16 tiden....
sååååååååååå trækker det altså voldsomt i mig! -jeg læser altså bedst gennem solbrillen med bladenes susen for ørene!


Hvorfor er alt det der er så dejligt også så skide farligt!?

Tiden går...

Og snart skal vi flytte!
Er I tovlige hvor jeg glæder mig!
Al papir/penge-nusseriet er sat i stand! og det hang altsammen så smukt sammen at vi kan sidde til samme billige terminsydelse og stadig få en fin sjat i hånden til møbler og og og og vigtigst af alt!

3 x IVF- forsøg
-Eller 5 ØKØ-IVF (men mon dog jeg er "god nok" til det? )
Så ærlig talt, midt i den dejlige sommer så rocker og ruller det hele så dejligt!
-endda så dejligt at det ikke er helt let at samle tankerne om forestående eksamener!
-men de skal klares inden andet sættes i værk! -Basta! (ØV)
Tankerne er mange og hånden på hjertet! så er vi totalt kuldrede... men mere om det altsammen en anden god gang... ellers løber det af med mig... og idag SKAL jeg altså ha´læst!