Friday, August 31, 2007

5+o og liiiidt gladere....

første milepæl!
altså smerterne (de slemme) har ikke været der siden onsdag nat.... jeg fortrænger ligeså stille!
Har tilbragt det første af aftenen hos lægevagten i den overbevisning at det så var blærebetændelse, det jeg hele tiden mærkede......
men det var det ikke...
Måske "skal" det bare føles sådan!?

Det er weekend
vi finder sgu smilet frem!

Wednesday, August 29, 2007

lige der...til venstre og ned

av!
lige der synse jeg at smerten er lokaliseret lige nu!

træls!
Må nok hellere besøge en læge imorgen!

-æv!

Monday, August 27, 2007

Overmodig!?

huha!
Idag var så den officielle testdag... og jov mindsandten... som alle de andre 3 milliarder tests var denne også positiv -2 stk identiske streger!

Dette betyder så også at sidste dosis crinone blev taget igår! -huha! jeg havde fået det galt ind i hovedet, -var sikker på at man skulle tage det fredm til uge 12...
men næææh! -fik dog alligevel lokket en recept ud af sygeplejersken, således at jeg har ihvertfald ind til scanningen....

hmmm... men så fandt jeg ud af at det egentlig var ganske normalt at stoppe nu....
hmmm... så det vover jeg!
SGU!!! -væk med støttebenet!

Jeg har heller ikke bestilt tid til blodprøver ved egen læge, som planlagt...

Jeg slipper sgu kontrollen!
Tager en dyyyyb indånding!
-Lader naturen gå sin gang... sejrsgang, forhåbentligt!

puster ud og prøver at finde roen!
huuuuh!

Sunday, August 26, 2007

Så slap dog af!!!

Åh jeg er jo helt til rotterne! Har lagt vågen den ganske nat!
Har haft så ondt ondt ondt! -havde det også on/off hele dagen igår....
tankerne kværner derud af, og jeg forventer blodbad hvert sekund!
-jeg tror sgu nærmest jeg selv forstærker de skide smerter.... og omvendt selvfølgelig!

Vi kan jo hverken gøre fra eller til....
slap nu af... der ER ingen blod! og stregerne bliver tydeligere og tydeligere

ååååååh!
og man burde jo bare smile!

Friday, August 24, 2007

jammen for hulan!

for fjivlan da!!!

Der var sgu 2 streger her til morgen!!! -inden for tidsfristen ;o)

Meget vildt, meget skræmmende!
Har stadig ondt ondt ondt... sådan on/off, så jeg har langt fra givet mig hen i nogen form for glædesrus...

pyha!
Men husk det nu! -det er TOP-SECRET!!

Thursday, August 23, 2007

Jamen altså!

Tak for krydserne...
jeg håber da stadig også....
for decideret blod er der intet af endnu...
men jeg tror nu godt at bare det at den er våd, kan gøre et den med tiden kan komme med en fejlreaktion, tror I ikke det er derfor de har sat tidsgrænse på?
hvad ved jeg?

Men anyway...
hvis det ikke skal være denne første gang.... så er det også HELT okay!
Så springer vi bare fluks igang igen på 21-dagen.
og så skal I nok få lov at være med all the way, denne gang
-Nu snød jeg jer jo også lidt ;o)

Wednesday, August 22, 2007

Status....

jamen altså! tiden flyver jo...

Jeg smugtestede imorges, det var jo dumt! -for den var selvfølgelig neagtiv (14 dage efer ÆL-sprøjte) -eller dvs. den var ihvertfald negativ indtil vi lagde os til at sove igen... for da vi vågnede var der jo en liiiiille bittes svag nr. 2 streg.... nok til et varmt stik i hjertet, lige indtil man kom i tanker om at den slet ikke var gyldig (eftersom tiden VAR gået)

Og crinonen er også svagt laksefarvet, og ja, rumsteren i underlivet.... jovist, på fredag er det 14 dage siden ÆU.... mon ikke det endelige punktum kan sættes allerede der? selvom jeg reelt først skal teste på mandag!

Hmmmm....
Nå men hvad gør en klog kvide oven på sådan en morgen????
jeps, tager til byen og shopper!
Aaaaah det hælper jo altid!
dejligt med nyt festtøj! -så kan man komme ud og more sig lidt fredag.... selvfølgelig alt efter hvad testen nu siger....

Uanset, så ER der jo da håb endnu!

Friday, August 17, 2007

Gratis smilemedicin


Jeg elsker at iagtage fremmede mennesker, -det er lidt sådan en hobby for mig.
I bussen, i supermarkedet, osv. -ganske god underholdning!
som tak for det plejer jeg at smile til dem... noget for noget, jo.


Forleden var vi i byggemarkedet, hvilket man jo ofte er når man flytter i nyt, så mangler man lige en stik-dims hist, en skrue og et beslag, pist....

De første jeg "fanger" er et ungt par med en lille dreng på et par år, han går hånd i hånd med sin højgravide mor. Faderen er også i nærheden og kigger intenst op og ned af hylderne, i ny og næ tager han en ting i hånden, vender og drejer den... ser imponeret ud, kigger på prisen og ligger den tilbage og leder videre. Drengen hiver i moderens arm, han har fået øje på slikautomaten! -moderen rokker sig ikke, hun kigger ikke på drengen, men sender istedet manden et vrissent blik. "for helved! -Nu har han igen ikke fået sovet til middag (drengen) -vil du for fanden ha´at vi skal gå rundt herude hele dagen!?"
Han: "Jeg sagde jo at det ville tage tid, og du ville jo selv med!"
Hun" jammen jeg troede sgu da ikke at vi skulle i 10.000 forskellige byggemarkeder bla. bla. bla..."
Moderen hæver stemmen og går op på siden af manden... drengen begynder at pive, hun tager ham atter i hånden og trækker ham hen mod slikautomaten; stadig højlydt brokkende til manden.
Det lader til at han ikke hører, han leder videre.... Jeg sender ham et smil som han returnerer med en lille skjult (for konen) latter og et kort ryst på hovedet :o)


De næste er et ungt par der står i farveafdelingen... konen prøver ihærdigt at argumentere for de forskellige hvide farvers nuancer...."kan du da ikke godt se at den her er varmere end den her".... det kan han ikke, han synes bare hun skal vælge, for han er ligeglad...
-den køber hun ikke : jammen du skal vælge, du kan vælge mellem den her og den her"
han: nej vælg du bare, jeg er sgu ligeglad, om det så bliver grønlortebrun!!!"
-hun ser mig, jeg smiler... hun smiler!
og manden har i dette splitsekund besluttet sig.... han peger på den nederste og smiler!
hun:" hmmmm... den er da osse meget god!......jeg tror altså bare vi ville blive mere glade for den anden...men okay, vi tar´den der!....... når du nu synes!!!!"


De sidste jeg møder er et ældre ægtepar. Konen tripper sødt i baggrunden, manden går målrettet til brædderne....
jeg ser dem senere med vognen læsset med et par stykker prædder, på vej mod kassen... Manden vender og drejer ivrigt brædderne! -han smiler! -det er gode, gode brædder det her! -han klapper lige lidt på dem! -rigtig gode brædder!...
han smiler til konen, hun smiler igen... også til mig!


Udenfor møder jeg igen parret med den gravide mor.... hun brokker stadig.... men kun lige til hun fra parkeringspladsen ser at BABYSAM har udsalg!...
"der skal vi hen!" -hun hanker op i sønnike og sætter farten op!: "Du kommer bare når du har det det der´i bilen" siger hun over skulderen til manden...


Jeg smiler... denne gang til min mand, han smiler indforstået og læsser det sidste i traileren

;o)

Wednesday, August 15, 2007

Nu med rogn!

ha!
Det var jo det I ville høre!?
Måske også en anelse overgearet... men jov, der befinder sig såmænd et fint lille befrugtet æg i min livmoder lige nu! -tænk at jeg allerede er nået hertil!
Forsøget er forløbet meget fint og planmæssigt! -startede stille op på 100IE puregon i et par dage og herefter på 150 og igen efter scanning "hele" 175IE ..... jeg er vidst sluppet meget billigt! -barnemad, fristes man jo til at sige.
På 15 dagen fik jeg taget 11 æg ud. 6 af dem var dagen efter befrugtede og på 3 dagen (efter ÆU) havde de delt sig så fint at jeg som sagt fik lagt et flot 8-cellet op, og de sidste 5 røg i fryseren til en anden god gang.

Psykisk er det også gået super godt!
-Har ingen bivirkninger haft, hvilket jo absolut letter alting en del!
Egentlig var det planen at Anne ikke skulle involveres i dette, men efterhånden blev det så forkert med alle de hemmeligheder! -hun kunne jo tydeligt mærke at der var "NOGET" vi holdt hende udenfor, så det var sgu for synd!
Heldigvis er hun stor og forstår fuldt ud at der langt fra er nogen garantier... desværre, siger hun!
Så altså! Mr.D var hm der samlede puregon-pennen, jeg stak den ind og Anne trykkede det ud/ind! Teamwork ;o) -og hunden så bare undrende til...

Vores nye hus er super lækkert... en hurtig omgang vægmaling i køkkenalrummet (pga. brændeovn) var alt.... og vi er fint på plads og føler os så småt hjemme her i alt det nye.
Anne er også allerede faldet rigtig rigtig godt til i hendes nye skole!
De er 28 i klassen! -godt nok mange, synes jeg.... men det lader til at det fungerer rigtig fint!

Min ferie varer 1½ uge endnu...
jeg nyder det! -men glæder mig også RIGTIG meget til at komme igang igen!

Og ja! -fra nu af... så er jeg her igen!
-tænksom, som aldrig før? ;o)

Monday, August 13, 2007

Kukkuk!

Så har vi også fået "nettet" på plads i det dejlige nye hus! ;o)
Imorgen skal jeg nok lave en grundig opfølgning på alt!