Igår var jeg på vej hjem et smut i Føtex
-Alle kender vel Føtex en fredag eftermiddag...
en myreture af mennesker, som i hastigt tempo myldrer rundt blandt kølediske, dåsestabler, mælk og alt for lokkende snoller-tilbud tæt ved kassen...
Jeg var heldig, på min indkøbsseddels stod kun 6 ting: salat, peberfrugt, ananas, feta, rødvin og snoller...
-Alle kender vel Føtex en fredag eftermiddag...
en myreture af mennesker, som i hastigt tempo myldrer rundt blandt kølediske, dåsestabler, mælk og alt for lokkende snoller-tilbud tæt ved kassen...
Jeg var heldig, på min indkøbsseddels stod kun 6 ting: salat, peberfrugt, ananas, feta, rødvin og snoller...
Jeg ved ikke præcist hvor mange der var i føtex, men altså det var pænt mange syns´jeg...
og det interessante -eller nærmere skræmmende var jo at rent faktisk stort set ingen havde øjenkontakt.... kneb man øjnene let sammen kunne man med lethed se menneskene som små fortravlede myrer i en tue, -hvert deres projekt!
Sådanne scener observerer jeg tit derude i det virkelige liv....
jeg har gjort det til min misson at få øjenkontakt med så mange som muligt og smile til dem...
I starten troede jeg at de ville smile tilbage, og så kunne vi på den måde hver især gøre hinandens dag en lille bitte smule bedre....
naivt!
men jeg gør det alligevel.... velvidendee at langt langt de fleste ser forskrækkede ud:
"argh! -den smiler jo!"
men det bliver det jo ikke mindre sjovt af!
God weekend folkens!
2 comments:
Heeeeej Gitteeee! Dejligt at se dig igen!
Jeg hørte engang Niels Hausgaard sige, at han blev vildt stresset over at gå på strøget i KBH, for han kunne slet ikke følge med til at hilse på så mange mennesker, sådan som han plejede at gøre hjemme i Nordjylland... Så held og lykke med din mission.
Kære Gitte, så var det jo dig!
Godt at finde dig igen!
Tillykke med din nye blog!
Dejligt at du atter vil dele ud af dit sprudlende humør.
Du er så god til at sætte spræl i bloglandsstrøgene, så det må da også give bonus ude i butikkernes.
Synd jeg ikke bor i dit nabolag, jeg ville helt sikkert blive glad for at møde dig med smil på i vrimlen. Det er nemlig rigtigt, at man kan føle sig vildt ensom, når man færdes mellem alle de stenansigter og det er så lidt, der skal til at lyse op.
Kærlig hilsen Evi
Post a Comment