10+1

uuuuh! nu skriver vi 3 cifre!
stort!
jamen alt går sådan set forrygende!
Kvalmen er rejst hjemmefra og kigger kun forbi i ny og næ... det er OK!
jeg er også blevet bedre til at sove om natten, og det hjælper betydeligt på humøret og overskuddet i hverdagen.

I torsdags fik jeg lavet vandrejournal.
Der blev taget blodprøver ,målt og vejet, skrevet en masse osv. osv.
Lægen var dog en smule bekymret over at Anne var født dysmatur, så han ville gerne et jeg blev fulgt af fødselslægerne på hospitalet.... først synes jeg det var lidt skræmmende og skørt...
men jeg har altså fortrængt eller glemt hvad der rent faktisk skete dengang, for det gik jo godt!
-Med sondamad i et par dage var hun jo hurtigt fit for figth.... men det kunne jo ha´gået galt....
det er det sidste vi lykkeligt har fortrængt!
-men pludelig stod lægens ord tydelige igen: "et par dage mere inde i maven, så er jeg ikke sikker på at hun havde været her" ..... Gisp!
så nu (nu hvor alting ikke bare er let og uskyldigt) er jeg faktisk både glad og tryg for at blive fulgt lidt tættere.

Nåmen....
maven er da osse begyndt at få form.... altså ikke sådan at man vil skyde mig til at være gravid... bare lidt mere flommet end ellers... men man skal jo starte... lad os bare sige -lidt blødt ud!...

Så alt i alt... så er jeg sgu bare SÅ glad!